Live: Coronavirus i Midt- og Vestjylland fredag

Corona liveblog
Foto: Lizabeth Menzies/AFP/Ritzau Scanpix

I livebloggen her kan du følge seneste nyt om coronavirussen i Midt- og Vestjylland fredagen igennem.

23. sep kl. 17:44

Ingen tegn på at coronakrisen vil skabe fødevarekrise

Verden står midt i en sundhedskrise med coronapandemien, men der er ingen tegn på, at coronakrisen vil udløse en fødevarekrise.

Så vi behøver ikke bekymre os om mangel på mad eller vilde prisstigninger på basale fødevarer.

Sådan lyder det fra seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Han er ekspert i fødevareøkonomi og sidder med i den EU-ekspertgruppe, som blandt andet skal vurdere, hvordan coronakrisen vil påvirke landbruget.

/Ritzau/

23. sep kl. 17:44

Regioner mangler enkeltdele for at kunne coronateste flere

Mens der fra fleres steder presses på for at øge testmængden i Danmark, melder regionerne om mangel på udstyr.

Det skriver Berlingske fredag.

Avisen har været i kontakt med flere af regionerne, og for Region Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland gælder det, at de alle mangler nødvendige enkeltdele for at kunne teste flere for Covid-19.

Det handler for eksempel om pipetter og plasticbakker.

/Ritzau/

23. sep kl. 17:44

Politisk flertal efterlyser genåbningsplan fra regeringen

Efter en periode, hvor hjælpepakker til erhvervslivet og andre foranstaltninger har fyldt meget, er det snart tid til at drøfte, hvordan Danmark kommer videre efter coronakrisen.

Det mener flere partiledere, hvis partier tilsammen udgør et flertal i Folketinget. Det skriver Berlingske.

De ønsker, at S-regeringen snart fremlægger en plan for, hvordan samfundet kan blive genåbnet, når det sundhedsfagligt kan forsvares.

/Ritzau/

23. sep kl. 17:44

Regionen kan snart lave 5000 corona-tests om dagen

Alle fem regioner får i løbet af de kommende dage mulighed for at teste 5000 borgere for coronavirus om dagen.

Det meddeler Danske Regioner.

Dermed øges testkapaciteten, som det fra regeringen har lydt, at man ønsker, således at langt flere kan testes.

Det er en femdobling sammenlignet med de i gennemsnit 1000 personer, der er blevet testet dagligt indtil nu.

/Ritzau/

23. sep kl. 17:44

De offentligt ansattes corona-vilkår er på plads

Regeringen og det offentlige arbejdsmarkeds parter er enige om aftale for de offentlige ansattes rettigheder i hjemsendelsesperioden grundet coronaudbruddet.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

- Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, blev fredag 13. marts hjemsendt i to uger. Mandag blev hjemsendelsesperioden forlænget til og med den 13. april 2020.

Fredag klokken 11 præsenterer parterne detaljerne i aftalen.

/Ritzau/

23. sep kl. 17:44

Hver anden har aflyst en ferie på grund af coronakrisen

Det globale udbrud af den smitsomme coronavirus har ramt rejsebranchen hårdt.

Hver anden dansker har nu aflyst eller undladt at bestille en ferie eller rejse som følge af virusudbruddet. Det viser en måling fra Voxmeter.

Tendensen har udviklet sig hastigt over de seneste uger. For to uger siden havde hver fjerde droppet en ferieplan, mens tallet i sidste uge var oppe på 42 procent, viser Voxmeters tal.

/Ritzau/

23. sep kl. 17:44

Mette Frederiksen roser slagterierne

I et opslag på det sociale medie Instagram roser statsminister Mette Frederiksen slagteriarbejderne for deres hårde arbejde under krisen.

- Nogen, der knokler i de her dage - og som vi måske glemmer lidt - det er slagteriarbejderne, skriver Mette Frederiksen.

- De udfører et vigtigt arbejde. Sørger for at vi har mad på bordet, fortsætter hun. 

Du kan læse hele historien om statsministerens ros til slagterierne her.

23. sep kl. 17:44

WHO tror på positivt resultat af dansk strategi

Danmark skiftede onsdag strategi i bestræbelserne på at få bugt med coronavirussen, der i øjeblikket hærger i det meste af verden.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte på et pressemøde, at målsætningen nu er at teste 5000 om dagen. Hidtil er der i alt blevet testet 16.197 personer.

- Det er rigtigt godt med ambitiøse mål. Det er vejen frem. Hvorvidt der skal testes 5000 eller 10.000 om dagen, handler også om, hvordan de øvrige strategier i det givne land virker, siger Peter K. Embarek, der er med i covis-19 health operation team inden for WHO og ekspert i fødevarebårne udbrud.

Det skriver TV2.

23. sep kl. 17:44

Viborg Katedralskole holder trængte håndværkere i gang

Mange byggeprojekter er enten aflyst eller udskudt, og det går ud over landsdelens mange håndværkere. Situationen er dog den stik modsatte i Viborg.

- På grund af nedlukningen og for at understøtte de lokale håndværksmestre, så har vi valgt at fremrykke nogle projekter blandt andet med maling af nogle klasselokaler, siger Anders Høgenhaug Johnsen, der er uddannelseschef på Viborg Katedralskole.

Derfor går der i disse dage og uger håndværkere rundt på den store skole.

Udover malerarbejde er der sat ekstra tryk på et nybyggeri, som skal give skolen en helt ny fløj, som skal bruges til et kollegium med 30 værelser.

Du kan læse hele historien om byggeprojektet her

23. sep kl. 17:44

2010 testet positive i Danmark

De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 2010 personer i Danmark er blevet testet positive for coronavirus i Danmark.

Tallet er 133 større end i går.

Der er dog potentielt mange, der har sygdommen, men som ikke er blevet testet, fordi personer med enten milde eller helt ingen symptomer ikke bliver testet.

Der er i alt testet 17.275 personer i Danmark.