Mad med Mads og David - Alt godt fra slagteren
Mads har fået både grillpølser, spegepølse og bacon med fra Nysted Slagteren. Men det er ikke helt nok, mener David, der supplerer med enorme svinekoteletter. Retten er nok hverken god for klimaet eller veganeres blodtryk, men perfekt til Mads.
OPSKRIFT:
Pølse cassoulet med store koteletter
2 pølser
100 gr. bacon
75 gr salami pølse
2 store svinekoteletter
3 bananscalotteløg
10-12 cherrytomater
2-3 stilke bladselleri
1 dåse flåede tomater
2 håndfulde hakket, frisk grønkål
Olie til stegning
Salt og peber
Flæskesvær og frisk kørvel til pynt
Skær bacon i tern. Skær pølser i skiver. Skær salami i tern.
Skræl løgene og snit dem groft. Del tomaterne i to. Hak bladselleri fint.
Steg koteletterne på begge sider til kødet er færdigt.
Steg pølser og bacon af på en pande. Tilsæt evt en smule olie.
Kom løg på. Tilsæt flåede tomater og lad det simre.
Kom salamipølsen, bladselleri og de friske tomater med på panden umiddelbart før servering.
Anret med grønkål i bunden af tallekenen.
Kom pølse cassoulet ovenpå og derefter skiver af svinekoteletenpynt med flæskesvær og kørvel.