Fyrværkeriskader: Sådan gik det i din region
Nytåret bød på lidt flere personskader ved fyrværkeri. Akutberedskabet havde dog færre udrykninger end sidste år.
Landets AMK-vagtcentraler oplyser i en pressemeddelelse, at 117 personer kom uheldigt ind i det nye år med en fyrværkeriskade. Det er 19 flere end sidste år.
Det danske akutberedskab har med 1.054 udrykninger haft lidt færre udrykninger end sidste år, som lå på 1.153 kørsler.
Tal fra landets fem regioner, som er indsamlet af Region Nordjylland, viser, at den samlede travlhed har ligget inden for normalen på en nytårsaften.
Samlet har der i Danmark været 1.221 112-opkald og 1.054 udrykninger. Heraf har 936 været med ambulance, 92 med lægebil og 26 med akutbil.
Der har i alt været 117 fyrværkeriskader, hvoraf 36 er øjenskader og 28 er håndskader. Det samlede tal sidste år var på 98 fyrværkeriskader.
Region Midtjylland
Ser man nærmere på Region Midtjylland, har der været 220 112-opkald. De har resulteret i 173 udrykninger, som fordeler sig således:
- Ambulance: 137
- Lægebil: 33
- Akutbil: 3
- Akutlægehelikopter:2
Der har i Region Midtjylland været 17 fyrværkeriskader på personer:
- Øjenskader: 11
- Håndskader: 0
- Forbrændinger: 6
Region Nordjylland
I Region Nordjylland ser tallene noget anderledes ud. Her har der været 104 112-opkald med følgende fordeling på 90 udrykninger:
- Ambulance: 75
- Lægebil: 7
- Akutbil: 8
- Akutlægehelikopter: 2
I Region Nordjylland er der kun sket 2 fyrværkeriskader på personer:
- Øjenskader: 0
- Håndskader: 1
Her oplyser man ikke, hvad den sidste fyrværkeriskade er.
På en nytårsaften er der cirka fire gange så mange opkald til 1-1-2 om skader og sygdom sammenlignet med en almindelig dag. Størstedelen af opkaldene sker oftest i tiden efter midnat.
Øvrige regioner
Her er en oversigt over tallene fra de øvrige regioner:
Region Syddanmark 112-opkald: 278 Udrykninger: 200
- Heraf ambulance: 181 - Heraf lægebil: 12 - Heraf akutbil: 6 - Heraf akutlægehelikopter: 1
Fyrværkeriskader: 16 - heraf øjenskade: 2 - heraf håndskader: 4
Region Hovedstaden 112-opkald: 470 Udrykninger: 487
- Heraf ambulance: 450 - Heraf lægebil: 37
Fyrværkeriskader: 74 - heraf øjenskade: 22 - heraf håndskader: 19
Region Sjælland 112-opkald: 149 Udrykninger: 106
- Heraf ambulance: 93 - Heraf lægebil: 3 - Heraf akutbil: 9 - Heraf akutlægehelikopter: 1
Fyrværkeriskader: 8 - heraf øjenskade: 4 - heraf håndskader: 4
Alle tallene er opsamlet fra kl. 18 nytårsaften til kl. 6 nytårsmorgen
Kilde: Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland